Enhedslisten.dk Enhedslistens lokalafdelinger Enhedslistens kampagner

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

""

Enhedslisten foreslår en omfattende plan for igangsættelse af klimajob. En plan, som får Danmark til at rykke på både jobskabelse og klimaløsninger, og som er finansieret på en socialt retfærdig måde. Det kan blive første skridt i den nødvendige omstilling til et økologisk bæredygtigt velfærdssamfund.



 


 

En plan for både klimaet og beskæftigelsen

Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs ”aktivering”. Samtidig halter den danske indsats for klimaet langt efter det nødvendige bidrag til at forhindre en global klimakatastrofe. En indsats for at redde klimaet giver masser af job. Derfor er det en skandale, at de job ikke bliver sat i gang: Regeringen ofrer både beskæftigelsen og klimaet for sin tro på, at markedskræfterne løser det hele.

Enhedslisten foreslår en plan med klimatiltag, som tilsammen vil give ca. 56.000 nye job det første år, voksende til ca. 67.000 i løbet af fem år. Jobbene skabes først og fremmest inden for: 
  • Energirenovering af boliger og offentlige bygninger
  • Udbygning af vindkraft og varmepumper
  • Udbygning af tog og letbaner
  • Omstilling til økologisk landbrug

Læs om alle forslagene i klimajobplanen.
 

Christian Juhl, folketingskandidat for Enhedslisten”Hvorfor skal vore medlemmer gå arbejdsløse, når det er nu, der er brug for at gøre noget for klimaet? Der er masser af arbejdspladser i at løse de enorme miljø- og klimaproblemer. 3F og Det Økologiske Råd har sammen lavet planen Grønne job, der viser, at der kan skabes mere end 50.000 arbejdspladser.”

Christian Juhl, formand for 3F i Silkeborg og folketingskandidat for Enhedslisten


 

Der er ikke råd til at lade være

De samfundsøkonomiske gevinster ved, at vi bliver uafhængige af fossile brændstoffer, vil være enorme. Det kræver store investeringer på kort sigt, men de kan finansieres, uden at det går ud over velfærden.
 
Her hentes pengene:
  • En fremtidsfond baseret på fremrykket beskatning af pensionsformuer.
  • Øget beskatning af Nordsøolien.
  • Annullering af motorvejsprojekter.
Læs mere om finansieringen i klimajobplanen.

Frank Aaen”Med flere grønne job vil samfundet kunne spare milliarder på dagpenge til arbejdsløse. Og klima-renovering af offentlige bygninger bliver en gevinst både for statskassen og fremtidens klima.”

Frank Aaen, medlem af Folketinget for Enhedslisten

 

Kan vi få det igennem?

Det er muligt at gennemføre en klimajobplan, hvis vi får en ny regering, og hvis kravene rejses aktivt i befolkningen.
 
En række fagforeninger og miljøbevægelser rejser allerede krav om storstilet igangsættelse af grønne job. Enhedslisten er aktiv i bevægelserne og talerør for deres krav.
 
Stil derfor krav til en ny regering, og styrk Enhedslisten. Det er nødvendigt, for at vi sammen med Socialdemokraterne og SF kan få gennemført de nødvendige tiltag.
 
 

Læs mere:

BilagStørrelse
Klimajobplan2010.pdf414.27 kB
Folderen Klimajob nu! (pdf)874.95 kB